24/06/2026
Kommunedysten 2026:
Vikingekamp, samarbejde og masser af grin på Ladby!
Tirsdag d. 17. juni samlede vi 6 fynske kommuner til årets Kommunedyst på Vikingemuseet Ladby, hvor deltagerne blev sendt tilbage til vikingetiden for en formiddag fyldt med udfordringer, konkurrence og stærkt fællesskab.
Dagen bød blandt andet på bueskydning, hemmelige udfordringer og bygning af et vikingskib i ler, hvor holdene skulle samarbejde, tænke kreativt og kæmpe om de eftertragtede point. Der blev vist både præcision, opfindsomhed og kampgejst, og niveauet var imponerende højt hele vejen igennem 💪
Efter nogle spændende og tætte dyster kunne vi kåre Assens Kommune som vinder af Kommunedysten 2026.
Stort tillykke med sejren og den flotte indsats! 🏆👏
Tak til Kerteminde Kommune for værtskabet og alle deltagere fra de fynske kommuner for at bidrage til en dag fyldt med engagement, godt humør og kollegialt fællesskab på tværs af kommunegrænser.
Og en særlig tak til Vikingemuseet Ladby for de historiske rammer, som gjorde oplevelsen helt unik.
Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Kerteminde Kommune, Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune