09/10/2026
❌Hvorfor stjæles der så mange kabler? Svaret ligger lige foran os.
For et par dage siden spurgte vi i et opslag til, hvad billedet forestillede.
De fleste gættede rigtigt: En skrothandler.
Men så kommer det spørgsmål, vi selv stod tilbage med:
Hvad laver store mængder helt nye kobberkabler og nye materialer hos en skrothandler?
Flere af kablerne ville være langt mere værd, hvis de blev solgt som det, de er – kabler – fremfor som skrot.
Det giver ikke rigtig mening.
Eller gør det?
Vi møder jævnligt kriminelle, der stjæler kabler. Fra virksomheder, byggepladser og i stigende grad også ladestandere.
Når vi spørger, hvor de kommer af med kobberet, hører vi ofte samme svar:
👉 Hos en skrothandler.
På en nylig sag spurgte vi en medarbejder hos en skrothandler:
“Spørger I ikke, hvor tingene kommer fra?”
Svaret var, at det måtte de ikke – folk kunne jo føle sig mistænkeliggjort.
vi pegede på de mange næsten nye materialer og spurgte:
“Synes du ikke, det er underligt, at der kommer så meget af det her ind?”
Svaret var næsten det mest tankevækkende:
“Nej, for der kommer jo meget af det.”
Og dér ligger en stor del af problemet.
Kabeltyveri er attraktivt, fordi:
Det er relativt nemt at stjæle.
Og det er alt for nemt at afsætte.
Vi kan gøre det sværere at stjæle. Vi kan mærke, sikre og spore værdier – og det virker.
Men vi bør også gøre det langt sværere at afsætte tyvekoster.
Vores forslag er egentlig ret enkelt:
Gyldig billedlegitimation ved salg af skrot. Ingen kontant betaling. Og dokumentation for, hvem der afleverer større mængder værdifuldt materiale.
I den konkrete sag kunne vi spore vores kundes kabler og identificere dem via mærkning. Men der lå meget andet, som ingen kunne fortælle politiet, hvem havde afleveret.
Og så stopper sporet.
Så længe stjålne kabler nemt kan omsættes til kontanter, vil vi blive ved med at klippe kabler ned lige så hurtigt, som vi sætter nye op.
Løsningen kræver ikke nødvendigvis mere avanceret teknologi.
Den kræver politisk handling.