20/08/2026
StartupBoost skyder op til en million kroner i virksomheden Agile Automotive fra Vamdrup, som er den eneste danskejede bilproducent i Danmark.
Investeringen kommer efter en række møder og en pitchrunde, hvor Tim M. Hansen, der er indehaver og grundlægger af Agile Automotive, foran et panel af investorerne i StartupBoost skulle fortælle om historien bag og potentialet i det danske sportsvognsmærke.
”Jeg er meget glad for, at StartupBoost har valgt at investere i Agile. Foruden en stor pose penge etableres der sammen med de eksisterende investorer et advisory board, som skal være med til at sætte en solid retning for Agile i de kommende år”, fortæller Tim, der grundlagde Agile Automotive i 2016.
Ifølge Ole Lind Terkelsen, der er formand for StartupBoost, er der en god grund til, at investeringsselskabet sender penge i retning af sportvognsfirmaet.
”Agile Automotive har skabt unikke racerbiler, der er designet, udviklet og bygget i Danmark. Bilerne produceres af state-of-the-art kompositmaterialer i kulfiber, der gør det muligt at producere letvægtsracerbiler. Designet og godkendelser er på plads fra flere års forberedende arbejde af blandt andre Tim, der er teknisk meget kompetent og i dén grad har ild i øjnene, når han præsenterer sine racerbiler”, fortæller Ole.
Du kan læse mere om investeringen her: https://startupboost.dk/lokal-loevens-hule-skyder-millionbeloeb-i-dansk-sportsvogn-med-faa-solgte-biler-er-pengene-tjent-hjem/
Leder du selv efter en investering i din virksomhed? Så kan du kontakte Søren Johannes Bjerre for at høre mere om StartupBoost: [email protected]