ATP Karriere

Rutevejledning Website

ATP Karriere I ATP løser vi opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark – som pensionsforvalter, investor og administrator af velfærdsydelser.

ATP er arbejdsplads for nogle af de skarpeste hoveder i landet inden for pension, investering og administration. Vi garanterer et arbejdsliv, der kan forløse dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af.

_

RETNINGSLINJER FOR SIDEN

Vi forventer, at du skriver i en god tone og forbeholder os retten til at slette kommentarer og indlæg, som:

- diskriminerer andre, fx på grund af religion, race eller køn
- krænker andre, fx ved uretmæssige beskyldninger, hænger navngivne personer ud eller ved krænkende sprogbrug
- reklamerer for kommercielle aktører
- kritiserer andre selskabers produkter
- angiver personfølsomme oplysninger
- ikke forholder sig til emnet. Kommentarer skal være relevante på de opslag, hvortil det er skrevet. Har kommentarerne ikke relevans kan de blive slettet eller skjult. Overtrædelse af ovenstående regler kan føre til, at du kan blive blokeret fra vores Facebook-side. PERSONLIGE OPLYSNINGER
Vær opmærksom på, at ATP er en offentlig Facebook-side. Undgå derfor at oplyse cpr-nr., adresse, telefonnummer, mail eller andre personoplysninger. Sådanne oplysninger slettes, så snart vi ser dem på vores Facebook-side. Det er ikke tilladt at nævne medarbejdere fra ATP-Koncernen. Opslag, hvori ATP-medarbejdere er nævnt vil blive slettet omgående. SPAM OG REKLAME
Kommentarer, som er skrevet flere gange, kan betragtes som spam og vil blive slettet/modereret. Det er ikke tilladt at poste eller linke til markedsføringsmateriale af enhver art, hvorfor vi forbeholder os retten til at slette denne type indhold. ANSVAR
ATP kan ikke holdes ansvarlig for oplysninger og kommentarer, som brugere skriver på vores Facebook-side. Det gælder også indholdet af sites mv., som er linket til og fra vores Facebook-side.

”Vores arbejde drejer sig om mennesker, der står i en svær situation. Det betyder noget.”Sådan beskriver Nan Sofie arbej...
27/01/2026

”Vores arbejde drejer sig om mennesker, der står i en svær situation. Det betyder noget.”

Sådan beskriver Nan Sofie arbejdet på arbejdsskadeområdet. Et felt, hvor jura, medicin og mennesker mødes.

”Arbejdsskadeområdet har stor betydning for den enkelte, men også for arbejdsmarkedet og samfundet. Derfor er det et område med politisk bevågenhed,” fortæller Nan Sofie.

”Når arbejdsmarkedet rykker sig. Og det gør det hele tiden. Så opstår der nye juridiske problemstillinger ift. arbejdsskadesikringsloven.”

Mille nikker:

”Og så er der alt det lægefaglige.”

”Det er selvfølgelig bevisbyrdereglerne og juraen, der er i centrum, men det lægefaglige, samarbejdet med lægerne og de medicinske vurderinger giver opgaverne en ekstra dimension og gør arbejdet helt særligt.”

Mød Nan Sofie og Mille, der er jurister i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, i portrættet her: https://www.atp.dk/karriere/moed-os/vi-arbejder-hvor-det-juridiske-og-det-medicinske-overlapper

Efter 17 år i lufthavnen havde Bo set det meste – fra nødlandinger og udrykninger til mennesker, der var kommet til skad...
19/01/2026

Efter 17 år i lufthavnen havde Bo set det meste – fra nødlandinger og udrykninger til mennesker, der var kommet til skade.

I dag bruger han sine erfaringer til at rådgive andre, hvis liv har taget en uventet drejning, fordi de er kommet til skade eller er blevet syge af deres arbejde.

Læs Bos historie her: https://www.atp.dk/karriere/moed-os/bo-rykkede-ud-naar-alarmen-loed

Nysgerrigheden har været kompasset i Ann-Katrines karriere - nu er hun tilbage i ATP I 14 år havde Ann-Katrine Eriksson ...
30/09/2025

Nysgerrigheden har været kompasset i Ann-Katrines karriere - nu er hun tilbage i ATP

I 14 år havde Ann-Katrine Eriksson roller fra kommunikationskonsulent til sektionschef før hun tog erfaringen med ud i både stat og privat.

Nu er hun tilbage i ATP.

Ikke pga. nostalgi, men fordi jobbet rummer det, der driver hende: At lære nyt, samarbejde med forskellige fagligheder og at kunne skabe værdi for folk ude i virkeligheden.

“Jeg har bevæget mig op, ned og til siden på karrierestigen, og jeg har taget noget med fra alle steder.”

”Det har været fedt at opdage, at det, jeg har lært ét sted, kan bruges på nye måder andre steder. Men det har også været udfordrende” siger hun. Og derfor er det blevet en styrke at sætte sin faglighed i spil i nye rammer - også selvom rammen er velkendt.

“Når man skifter job - også når man vender tilbage - er man nødt til at være åben og nysgerrig”.

”Man kan ikke bare sige ‘sådan plejer jeg at gøre’. Man skal få sin faglighed til at leve i en ny kontekst. Og det har også været gældende i mit seneste skifte, hvor jeg er begyndt i en del af ATP, som jeg ikke har beskæftiget mig med tidligere”, fortæller Ann-Katrine.

I ATP har vi løbende glæden af at byde tidligere kolleger velkommen retur, efter de har høstet gode erfaringer i andre virksomheder. En gevinst på flere områder. Dels for den enkelte, der vælger vores arbejdsplads til igen. Og dels for ATP, der får andre perspektiver og friske erfaringer ind i huset.

Du kan læse hele interviewet med Ann-Katrine her: https://www.atp.dk/karriere/nysgerrigheden-har-vaeret-kompasset-i-ann-katrines-karriere

Velkommen til vores 21 nye graduates!I september har vi traditionen tro officiel opstart på graduateforløbet i ATP.Vores...
11/09/2025

Velkommen til vores 21 nye graduates!

I september har vi traditionen tro officiel opstart på graduateforløbet i ATP.

Vores 21 nye graduates er fastansat i forskellige områder på tværs af ATP – men de næste 12 måneder suppleres de faste arbejdsopgaver med deltagelsen i et skræddersyet program med workshops, cases og introduktioner, der bl.a.:

- udvikler holdets faglige og personlige kompetencer
- giver en unik indsigt i den organisation, de er blevet en del af
- sikrer dem en plads i et helt særligt netværk.

På billederne her kan du se hele holdet og møde to af deltagerne, Oskar og Clara, der har sat ord på noget af det, som de ser frem til som en del af forløbet.

Varmt velkommen til jer alle!

Igen i år trak mere end 600 kolleger ATP-trøjen over hovedet og snørede kondiskoene for at repræsentere vores arbejdspla...
04/09/2025

Igen i år trak mere end 600 kolleger ATP-trøjen over hovedet og snørede kondiskoene for at repræsentere vores arbejdsplads ved DHL-stafetten i Aabenraa, Aalborg, Aarhus og København.

Et stort tillykke til dem, der nåede deres mål - uanset om det var en bestemt tid, en personlig rekord eller retten til at prale lidt ekstra på kontoret. God bedring til alle med ømme stænger, og tak for masser af hyggelige timer til alle, der var med.

Vil du være en del af holdet næste år? Så hold øje med vores ledige stillinger via linket i kommentarsporet.

Mød årets talenthold ⭐Igen i år har ledere på tværs af hele organisationen løftet udvalgte stjerner ind i ATP's talentfo...
30/06/2025

Mød årets talenthold ⭐

Igen i år har ledere på tværs af hele organisationen løftet udvalgte stjerner ind i ATP's talentforløb.

Fælles for gruppen er, at de hver især har markeret sig ved både engagement, evner og viljen til at tage næste skridt i deres udvikling – og i ATP’s fælles retning.

Holdet har det seneste halve år arbejdet intensivt med sig selv gennem tre moduler for at omsætte potentiale til virkning, refleksion til handling og idé til retning.

”Det vigtigste er, at deltagerne udfordres på rette niveau – af sig selv, egen leder, af hinanden og i deres opgaver,” fortæller programleder Michael Schøtt.

”Forløbet skal løfte deres kompetencer og skabe en tættere kobling mellem deres færdigheder og ATP’s forretnings- og beslutningsprocesser. Og det skal så omdannes til konkret handling i dagligdagen,” afslutter han.

På billedet ses størstedelen af årets hold ved seneste samling.

Stort tillykke til alle deltagere!

”Jeg vil gerne være det gode eksempel på det usynlige, der skal tages et andet hensyn til.” Sådan fortæller Trine om sol...
24/06/2025

”Jeg vil gerne være det gode eksempel på det usynlige, der skal tages et andet hensyn til.”

Sådan fortæller Trine om solsikkesnoren, som hun bærer på arbejdet. Hun har attakvis sclerose og var nyudlært kontorassistent, da hun en morgen vågnede og var blind på det ene øje.

I dag betyder sygdommen, at Trine har nervesmerter i armen og skulderen, følelsesløshed i det ene ben og fortsat er blind på højre øje. Hun har derfor brug for andre omstændigheder for at kunne arbejde.

”Jeg møder ind klokken 7.30, og så har jeg fri klokken 11. Så kører jeg hjem, spiser, og så sover jeg til middag. Det er jeg nødt til, ellers kan jeg slet ikke hænge sammen.”

”Vi har løbende tilpasset et forløb sammen med Trine, så hun kan bidrage med de opgaver, der passer til hendes situation. Hun er både dygtig og ambitiøs – og har bare brug for nogle andre omstændigheder”, siger centerdirektør Lise Schou.

I dag har Trine solsikkesnoren på, når hun er på arbejde. Solsikkesnoren viser, at hun nogle gange har brug for lidt ekstra betænkningstid i en samtale. Eller at hun har brug for mere ro omkring sig.

”Folk ved, hvad det betyder, når de møder mig.”

Trine fortæller selv, at hun ikke kendte solsikkesnoren, før vi i ATP introducerede den og havde en intern kampagne, der satte fokus på neurodivergens og forskellige hjerner på job.

Hun troede selv, at solsikkesnoren var et tegn på at ”gå en bue udenom”, men det passer ikke, fortæller Trine:

”Er man en solsikke, betyder det, der er noget usynligt, der skal tages et andet hensyn til. Ikke at du skal gå udenom.”


Trine har fortalt sin historie til JydskeVestkysten, som du med abonnement kan læse her: https://jv.dk/haderslev/trine-vaagnede-en-morgen-og-var-blind-da-blev-jeg-bange

Adresse

Kongens Vænge 8
Hillerød
3400

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når ATP Karriere offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del