15/06/2022
Meget interessant indslag i AKTIONÆREN denne uge:
9 ud af 10 velhavende familier mister familieformuen i tredje generation
Det er to helt forskellige ting at blive rig og forblive rig, og mange af dem, som er dygtige til førstnævnte, fejler på sidstnævnte, skriver Niclas Faurby. Foto: Shutterstock
Det er svært at blive rig – men det er endnu sværere at forblive rig. Selvom de næste generationer måske er ”klogere”, er det en tankevækkende høj procentandel, der ikke formår at bevare og videregive kapitalen til 3. og 4. generation, skriver Niclas Faurby i denne klumme, hvor han giver fem konkrete råd til, hvordan du kan uddanne næste generation.
Billede
Af
Niclas Faurby
Investor og partner hos Faurby Capital
Tirsdag d. 14. jun. 2022
Det kan lyde vildt, at 9 ud af 10 familier mister deres familieformue i 3. generation, men den er god nok. Det er der flere årsager til, som jeg vil komme yderligere ind på nedenfor. Ligesom jeg vil komme med inspiration til, hvordan du kan undervise og uddanne de kommende generationer i formuebevarelse.
Jeg vil starte med et løst formuleret citat fra ’Nathan Mayer Rothschild’ (2. generation i Rothschild familien): ”Det kræver stort mod at tjene en stor formue; og når du har fået den, kræver det ti gange så meget viden for at beholde den.”
Med andre ord: Det er svært at blive rig – men det er endnu sværere at forblive rig.
Forskning viser, at de sædvanlige grunde til, at familieformuen sættes over styr, blandt andet er; dårlige investeringer, for meget gæld og et overdrevent forbrug. Kort sagt: Det ser ud til, at de fleste i næste generation vokser op med en bedre forståelse af, hvordan man bruger penge, end hvordan man tjener dem.
Meld dig billigt ind og få adgang til alle artikler og aktietips
Skatter og afgifter er naturligvis også en væsentlig del af årsagen. Men for at bevare formuen skal du faktisk investere og arbejde med formuen. Det kræver et afkast i reale termer - altså en forøgelse af formuen, der overgår prisstigninger i samfundet generelt over tid.
Hvis det eneste, der skulle til for blive formuende, var viden, så ville de fleste økonomiprofessorer, forskere, jurister, aktuarer mfl. være meget velhavende. Årsagen til, at de ikke alle er det, skyldes at det kræver meget mere end viden at blive velhavende. Det kræver hårdt arbejde, risikovillighed, disciplin, ofring, held og mange andre træk, som er meget svære at studere og videregive.
Den generation, der tjener formuen, er den generation, der arbejdede hårdt og oplevede vanskeligheder og problemer undervejs, som de løbende løste. De lærte på egen krop, hvordan de håndterer modstand, udfordringer og risici. Ligesom de investerede deres penge effektivt for at opnå deres langsigtede mål. Det tager oftest et helt liv at blive velhavende, så dem, som opbyggede formuen, har formået at tænke langsigtet og sikre formuen igennem forskellige miljøer.
Mens den næste generation vokser op, oplever de deres forældres kampe og har en god forståelse af værdien af ofringer og hårdt arbejde. Selvom de måske er mere komfortable som voksne, kan de stadig huske de sparsomme aspekter af deres liv. Men selv en stor del af formuen mistes også i 2. generation.
Når vi kommer til tredje generation, har de aldrig oplevet de kampe og ofre, som de tidligere generationer har været udsat for. Det er en medvirkende årsag til, at omkring 90 pct. mister familieformuen i 3. generation.
Selvom de næste generationer måske er ”klogere” og har lært at investere og arbejde med formuen, så mister en stor procentdel fortsat formuen. Vi skal stadig huske på, at det langt fra er alle – men det er en tankevækkende høj procentandel – som ikke formår at bevare og videregive kapitalen til 3. og 4. generation.
Det kan i høj grad hænge sammen med, at forskellige generationer arbejder med deres investeringer i forskellige investeringsmiljøer. Afhængigt af geografi og tid har nogle generationer oplevet forskellige reservevalutaer, verdenskrige, hyperinflation og stigende renter. Mens andre generationer har oplevet både deflation, reflation, høje renter og høje skatter. Eller nyere generationer, som indtil for nylig, kun har oplevet stigende globalisering, faldende renter og lav inflation. Måske er vi på vej ind i et helt nyt investeringsmiljø, som de færreste nulevende investorer har oplevet. Det vil i givet fald kræve en omstillingsparathed i familierne, som de færreste måske er forberedt på eller klar til.
For nogle år tilbage udarbejdede Bank of America en undersøgelse, hvor de spurgte familier med en likvid formue på mere end 3 millioner dollar (ca. 20 mio. DKK.) om at finde ud af, hvordan de forbereder den næste generation til at håndtere formuen. Svarene var slående; 78 pct. af de adspurgte svarede, at den næste generation ikke var økonomisk ansvarlig nok til at håndtere formuen. 64 pct. indrømmede, at de har afsløret meget lidt eller intet om deres formue til deres børn. Undersøgelsen angiver forskellige årsager hertil. Blandt andet at de var bekymret for, at deres formue ville påvirke deres børn negativt.
De familier, som formår at bevare deres formue igennem generationer, er i stand til at gøre det ved at kommunikere præcist til de næste generationer i forhold til det ’mindset’, som skal adopteres. Næste generation skal blive bevidste omkring deres styrker og svagheder. Samtidig skal de være dygtige til at finde og samarbejde med nogle af de bedste rådgivere og forvaltere.
Nedenfor vil jeg komme ind på fem konkrete råd, som du kan bruge til at uddanne næste generation:
De skal tages med i beslutningsprocessen og være i en slags ”mesterlære”.
De skal løbende uddannes i fordelagtig allokering af kapitalen.
De skal have et delansvar tidligt, og du skal give det totale ansvar videre i tide.
De skal gøre deres egne erfaringer og opleve risiko på egen krop (på den del, som de er ansvarlig for).
Til sidst skal du lægge en langsigtede strategi som SKAL overholdes af de næste generationer – nærmest som en slags fundats.
Ovenstående kan være kompliceret, overvej eventuelt en upartisk og betroet rådgiver. Men gå varsomt til værks, en rådgiver kan både tilføre og destruere værdi.
Det er desuden vigtigt, at næste generation bidrager med ny indsigt og tør udfordre den gamle generation. Især fordi investeringerne løbende skal tilrettes de forskellige investeringsmiljøer, som generationer gennemgår.
Det kræver nogle helt særlige kompetencer at opbygge en stor formue. Et af de gennemgående karakteristika ved 1. gangs formuende er, at de oftest har haft en høj koncentration på deres investeringer – og derved har løbet en høj risiko. Generelt kræver det en høj koncentration i sine investeringer at opbygge en stor formue, mens det omvendt kræver en høj diversifikation (altså det modsatte af koncentration) at vedblive med at have en stor formue gennem generationer.
For at sætte tingene lidt skarpt op kræves der primært to karakteristika for at skabe en stor formue: Selvsikkerhed og Risikovillighed. Og for at sikre formuen kræves primært to andre karakteristika: Ydmyghed og Frygtsomhed. Altså tilnærmelsesvis modsatrettede karaktertræk.
Jeg har altid interesseret mig for forskellen mellem at blive rig og forblive rig. Det er to helt forskellige ting, og mange af dem, som er dygtige til førstnævnte, fejler på det sidstnævnte.
Nedenfor er en kort historie, som du med rette kan fortælle dine børn og børnebørn, og som burde være fast pensum i ”skolen for næste generation”. En af USA’s rigeste familier gennem tiden ved navn ”Vanderbilt”, som var af hollandsk oprindelse, er et skoleeksempel på, hvordan det kan gå galt:
Cornelius Vanderbilt, som blev født i 1794, formåede at omdanne 100 dollar lånt af sin mor til en formue på 100 millioner dollar på tidspunktet for hans død d. 4. januar 1877. I dag svarer det til omkring 200 milliarder dollars – altså en plads blandt verdens rigeste. Til sammenligning har Elon Musk formået at komme fra stort set ingenting til en formue på godt 200 milliarder dollars, så det sker også i dag. Men tilbage til Vanderbilt. Størstedelen af de 100 mio. dollar var, inden for en kort periode på kun 30 år efter hans død, tabt. De næste generationer, arvingerne, havde deres fulde opmærksomhed mod at forbruge – og altså ikke på at investere. Inden for 50 år havde de fleste børn og børnebørn mistet hele deres formuer med deres overdådige huse solgt på tvangsauktion for at dække deres gæld.
En af de sidste i Vanderbilt familien, som arvede betydelig rigdom, var Reginald Vanderbilt, som arvede hvad der i dag svarer til omkring 350 mio. dollars. I en familiebiografi er der skrevet følgende om Reginald: ”Han var selvforkælende og doven. Havde absolut ingen ansvarsfølelse og hans eneste formål var at holde sig selv fra at kede sig”. Han begyndte at spille hasardspil og drikke, hvilket var medvirkende til, at han døde i en alder af kun 45 år.
I 1973 afholdt den resterende Vanderbilt familie en genforening på Vanderbilt University i Nashville, her deltog 120 familiemedlemmer. Ikke en eneste millionær var blandt dem. Det fortæller lidt om, at selv enormt store formuer kan være svære at holde igennem generationer, hvis ikke der er fokus på det.
Kan Musk-familien ende som Vanderbilt-familien og sætte et svimlende beløb på godt 200 milliarder dollars over styr? Det kan de godt, hvis ikke de næste generationer er opmærksomme på det, som kræves for at sikre kapitalen igennem generationer. Der findes mange eksempler, hvor det er gået galt. Bemærk samtidig, at Elon Musk har tjent størstedelen af sin enorme formue på én investering: Tesla. Siden har han dog, indtil videre, været fornuftig med at sprede risikoen yderligere på flere investeringer.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig aktionærforeningens nyhedsbrev her
Mit råd, som jeg også selv praktiserer, er: Lær af de bedste
Andre familier i historien har nemlig formået at gøre det modsatte af Vanderbilt-familien og faktisk skabe velstand og formuebevarelse igennem generationer. Men det er mere undtagelsen end reglen. Her kan nævnes Rothschild-familien, der er en af de få familier, som med succes har formået at bevare deres formue igennem syv generationer. Hvilket også er en af årsagerne til, at vi hos FAURBY CAPITAL er inspireret af Rothschild-familien.
Warren Buffett er desuden citeret for at sige: ”Jeg vil efterlade mine børn nok penge til, at de har råd til og gøre, hvad de vil, men ikke så mange, at de har råd til ikke at gøre noget”.
Buffett er en klog mand og er bevidst omkring udfordringerne ved formuebevarelse gennem generationer. Uanset, hvilken størrelse formue du forventer at videregive til næste generation, så skal du huske på, at det er en endnu større gave at give dem inspiration og færdighederne til at forvalte deres egen økonomiske fremtid.
