Vi leverer livsvarig tryghed til et fællesskab af over 365.000 medlemmer fra social- og sundhedsområdet. Medlemmerne er også vores ejere. På vegne af dem forvalter vi en formue på 500 mia. kr., som vi blandt andet investerer i sol, vind og verdensmål. Vi tager hånd om hinanden, og det gør vi også her på Facebook. Det betyder, at det skal være et trygt rum, hvor alle kan deltage i dialogen på en god og ordentlig måde med respekt for fællesskabet. Hvis vi holder en god tone overfor hinanden, får vi den bedst mulige dialog. Vi deler medlemsrelevant indhold, og vi svarer meget gerne på spørgsmål, der relaterer sig til det, vi deler. Budskaber, som ikke er relevante for det indhold, vi deler, eller som er misinformation, vil blive fjernet. PKA rådgiver ikke via Facebook, da det er en offentlig side. Hvis du har brug for personlig rådgivning om din pension, er du altid velkommen til at ringe til os på 39 45 45 40, skrive til os via pka.dk eller booke online pensionsrådgivning her https://pka.dk/mod-pka. Læs mere om PKA og din pensionsordning på www.pka.dk