Fonden Det Private Botilbud - Et botilbud med tre boenheder for borgere over 18 år med kognitiv nedsat funktionsevne efter Servicelovens §107 og §108 samt to tilbud efter §103 og STU. Vi er et botilbud i den lille by Høng på Nordvestsjælland, og på vores profil deler vi små glimt af alt fra aktiviteter og begivenheder på stedet samt nyheder og ledige jobs. Hos Fonden Det Private Botilbud er vores beboere borgere over 18 år med kognitiv nedsat funktionsevne, såsom let til moderat autisme eller lignende, der har behov for ekstra støtte og vejledning. Vores målsætning er, at den enkelte beboer tilegner sig kompetencer, der både udvikler funktionsevnen generelt og giver beboeren mulighed for en selvstændig livsudfoldelse i balance mellem daglige gøremål, arbejde og fritid. Det professionelle team hos Fonden Det Private Botilbud sørger for at stable aktiviteter på benene, med henblik på at beboerne får større mulighed for at udvikle sig som selvstændige mennesker, der bedre kan begå sig i det omkringliggende samfund samt bedre kunne leve et liv på egne præmisser. Skulle du have spørgsmål til vores botilbud, eller ønsker du blot at vide endnu mere om dagligdagen hos os, er du velkommen til at kontakte os.