29/06/2026
Trods ekstrem varme blev der kæmpet hårdt, da det traditionsrige Dansk Kadetstævne (DAKA) blev gennemført på Nyholm. Godt 300 kadetter fra henholdsvis Flyvevåbnets, Beredskabsstyrelsens, Hærens og Søværnets officersskoler samt Forsvarets Sprogskole dystede i kendte og ukendte discipliner.
Værtskabet af DAKA går på skift mellem officersskolerne, og i år var det seks kadetter fra Flyvevåbnets og Beredskabsstyrelsens officersskoler, der stod for den del af gamet.
- Planlægningen har taget to en halv måned. Opgaven har været en stor mundfuld, da den i langt overvejende grad skal løses i vores fritid ved siden af undervisningstimer og eksamener på officersskolen, så jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været hårdt. Heldigvis har vi haft et superfint samarbejde med kommandantskabet her på Nyholm, og det er en kæmpe gave at se det hele kulminere med glade kadetter og god stemning, siger løjtnant Casper Storsveen.
Det blev kadetterne fra Beredskabsstyrelsens og Flyvevåbnets officersskoler, der hentede den samlede sejr. Stort tillykke! 💪
Fotos: Morten Fredslund